Så er vi kommet i gang med et nyt skoleår. I år har jeg flyttet projektet – Den visuelle tabletskole – Ind i overbygningen, hvor vi nu har en klasse, der primært bruger ipad’s.

Det første fokus i år er at vi som klasse bruger en fælles kalender, hvor vi skriver alle skoleaktiviteter  ind, således der altid er en frisk kalender der viser hvad der skal laves hver da, både fag og det præcise indhold i de forskellige fag.

Det er spændende at finde ud af om disse kalenderfunktioner kan være med til at skabe en bedre overskuelig over dagligdagen for vores elever.

Arbejdet med en tablet enhed kræver tilvænning og der er ting man kan med en tablet og ting man kun kan gøre med en PC. Man skal ikke tro at alt er muligt bare med en tablet.

Nogle af de ting vi har været udfordret omkring er at ikke alle hjemmesider virker som de skal og man komme i situationer hvor man må sige at bestemte opgaver ikke kan laves på en ipad.

Der findes et stort udvalg af  apps og mange af dem ser ud til at være gratis, men ofte skal man lave “in app” køb for at få noget indhold på. Hvis det bare var en ipad man skulle købe apps til var det til at overkomme, men når det er 10 eller 20… så løber det op.

Skal man skrive meget på en tablet er det godt med et fysisk tastatur og man får mere overblik over skærmen. Når man som underviser skal lave undervisningsforløb til en ipad er det nødvendigt at have en pc til rådighed, for sidder man med tekst og billeder der skal sættes op bliver det for svær på en Ipad.

Med stor sikkerhed kan vi sige at eleverne er glade for at bruge deres ipad’s i undervisningen. Det ser ud til at eleverne som minimum får det samme udbytte ud af timerne. Nogle af eleverne får til en vis grad også noget mere ud af timerne, da de bliver fanget af at sidde med deres device og lave opgaverne på den.

At eleverne sidder med deres eget device har stor betydning for anvendeligheden i undervisningen. Der er næsten ingen ventetider på tilgængeligheden af deres ipad. Eleverne ved hvordan maskinen virker – der er ingen overraskelser og forudsigeligheden i brugen af devicet er stor, i forhold til hvordan brugerfladen virker.

For at få størst mulig udbytte af deres device i undervisningen, er det nødvendigt at udvælge nogle få apps der skal bruges og træne eleverne i brugen af dem således eleverne er sikre i brugen af dem og har en klar ide om hvilke typer af opgaver det forventes de laver i bestemte apps.

Når eleverne har haft brug for træningsopgaver, har det været muligt at finde forskellige apps, der har været velegenet til at træne færdigheder f.eks. stavning, engelsk grammatik og matematik opgaver af forskellige typer.

Det er nemt at have fællesundervisning med elever og arbejde med faget f.eks. geografi. Eleverne er motiveret for læsening på deres device og nogle af dem vil også gerne have lektier med hjem på deres ipad.

Et af de spørgsmål vi har ønsket at undersøge, har været følgende: I hvilken grad kan interessen for skærmaktivet overføres til struktureret skoleaktivitet?

Vi er ikke kommet frem til noget entydigt svar, men vi ser helt klart nogle indikationer på at eleverne gerne vil bruge en ipad i deres undervisning. Det virker til at eleverne finder det nemmere at holde fokus på en skærm, når der skal læses og når der skal arbejdes med skriftlige opgavebesvarelser.

Vores elever har helt klart blevet vant til at have en ipad til rådighed i undervisningen og det er helt klart været vigtigt at er deres eget device de har brug og de er glade for at bruge den dels i timerne og dels i pauserne.

Om det skyldes en ipad, eller om et andet device vil kunne gøre det skal være usagt, men to faktorer der har været behagelige, har været den lille størrelse og at det ikke tager mere tid at tage den i brug end det gør med bøger og hæfter.

En ebog kan laves i mange forskellige formater. Et af de mest kendte formater til e-bøger er pdf . Dette format er godt til at lave dokumenter, hvor opsætning/layout er vigtigt.

Et andet format er e-pub. Det er ikke så godt til at lave layout, men til gengæld er det godt til at lave store dokumenter med meget tekst. Det er det format der oftest bruges til de bøger du låner på e-reolen, eller køber i apple bookstore (i de seneste versioner af ibooks har apple dog ændret på formatet, så det ikke følger standarterne for e-pub formatet).

Sigil er et program der er designet til at lave ebøger der overholder e-pub formatet.

Du kan hente programmet her 

Hvad har vi opnået indtil nu?

Udvikling af it og mediekompetencer hos specialundervisningslærer og pædagoger.

  • Vi vil gennem projektet få udviklet eleverne og lærernes IT- og mediekompetencer gennem konkret arbejde med udviklingen af pædagogisk og didaktisk praksis.

I vores team har vi hvorskellige IT- og mediekompetencer. Vi er her ved udgangen af projektperioden kommet frem til følgende fælles kompetencer.

  • Kan anvende en Ipad som dagligt arbejdsredskab, til følgende funktioner og apps.

    • Email programmet “mail”

    • Safari browser

    • App Store (installering af programmer og køb af programmer)

    • Ibooks (indlæsning af bøger og tekster fra bookstore, både gratis og købebøger)

    • Spille forskellige spil f.eks. Clash of clans, Candy crush, Wordfeud, Quiz battle.

Følgende apps er blevet brugt i undervisningen, men ikke alle har brugt de forskellige apps.

  • Matematik: Geoboard, Geometry Pad, Matemaslik, Skolemat 1-6, tabeller, Numbers

  • Engelsk: LearnBots, Doki, Arkinator, teach me sentences, Gyldendal ordbøger.

  • Dansk:  H.C. Andersens Eventyr, Galgespil, Wordzone, Pages, AppWriter Dansk

  • Musik: GarageBand, Cubasis

  • Div: Paprika Recipe Manager, Google Drive

Et halvt år med en Ipad i undervisningen, har vist sig at være en god begyndelse. Vi har alle gennem perioden fået en god fortrolighed med devicet og det er i mange situationer blevet en naturlig del af hverdagen. Vi er dog alle enige i at vi ofte kommer i situationer hvor en ipad ikke kan konkurer med en PC. Specielt er det gældende når der skal forberedes tekster, billeder og film til brug i undervisningen. Skoleintra kan fint læses, men skal man skrive i systemet bliver det hurtigt langsomt og besværligt.

Vi har på nuværende tidspunkt (sommeren 2013) brugt en del tid på at få et godt kendskab til nogle af de mange muligheder der findes ved at bruge en ipad i undervisningen. Vi har hver dag haft eleverne til at enten læse eller spille forskellige fagrelavante spil, for at skabe nogle gode rutiner i brugen af  ipad’s i undervisningen.

I nogle af fagene har brugt vores ipad’s som eneste arbejdsredskab, hvor vi både har læst tekster, skrevet i Pages og arbejdet med opgaver via Google Sites, Pdf-dokumenter eller word dokumenter.

I slutningen af april begyndte vi at være klar til at bruge google kalender som planlægningsværktøj, men pga. konflikten kom vi ikke i gang med google kalenderen.

Hvad vil skolen gerne opnå?

Eleverne oplever en højere grad af selvstændighed.

I forhold til brugen af devicet, har eleverne været selvhjulpet. Det har været nemt for dem at tage en ipad i brug og til lystbetonet aktiviteter har eleverne selv været på opdagelse og fundet ud af det de har haft brug for.

Til skoleaktiviteter, hvor der har været krav om bestemte arbejdsformer og metoder har det været nødvendigt med en introduktion til til de forskellige apps og metoder der skulle anvendes i undervisningen. Efter en introduktion har eleverne været selvkørende i brugen af deres ipad til de forskellige opgaver.

De fleste af eleverne har været glade for at læse tekster og lave opgaver på deres ipads. Det ser ud til, det er nemmere for dem at læse tekster på deres ipad og der har været fokus på læsningen i længere tid end med tekster på papir.

Til en vis grad kan eleverne holde fokus på deres arbejdsopgaver, når det foregår på en ipad. Det ser ud til at eleverne ikke hænger sig så meget i hvad de andre elever laver eller ikke laver, når de sidder med hver deres device.

Et af de områder vi havde håbet på at opnå en større grad af selvstændighed ved, var at lære eleverne at bruge en elektronisk kalender til at orienterer sig efter, for at få et overblik over deres dagsplaner. Vi håber at et skoleår mere med fokus på dette område vil kunne gøre os klogere på dette område.

Eleverne får større fagligt udbytte af undervisningen

I forhold til både læsning af tekster og arbejde med skriftlige opgaver, er der en forskel i tilgangen til materialet. Tilsyneladende er de mere koncentreret når de læser deres tekster og de er ligeledes grundigere, når de arbejder med tilhørende opgaver.

Nogle af vores elever med dårlig motorik bliver støttet i skrivning i dansk (pages og AppWriter) og tegning i matematik (Geometry Pad). Ved i større grad at bruge disse værktøjer, kan det se ud til at nogle af elever vil kunne flytte noget af deres fokus fra motoriske vanskeligheder til arbejde med opgaver.

I musikundervisningen har eleverne været i stand til at deltage i undervisnignen, uden at blive distraheret af de mange forskellige indtryk der findes i et musiklokale. Det har selv kunnet justerer lydstyrken på deres device og instrumentspil har foregået på deres ipad (garageband). På den vis har nogle af eleverne kunnet deltage i undervisning der ellers har været udfordrende for dem.

Historieundervisningen, hvor det har været svært at holde fokus på en papirbog, har uddrag af  historiematerialer i pdf format været anvendeligt. Endnu bedre har det været at konverter dele af  historiebøger til e-bøger (i epub format), hvor der kan ændres i skriftstørrelse, laves noter m.m..

Hvilke konkrete forhold ønsker skolen at ændre?

At eleverne kan anvende en elektronisk kalender for at skabe struktur og overblik i elevernes hverdag.

Dette forhold har vi ikke fået bearbejdet. Nogle af vores vanskeligheder bestod i opsætningen af Google Apps og de vanskeligheder blev først løst op mod påskeferien. Da vi kom i gang igen efter konflikten, var vores vurdering at vi ikke ville kunne nå at søsætte denne del af projektet, idet en indkøringsperiode først ville være afsluttet i slutningen af juni md.

Dog har vi forsøgt os med et alternativt dagsskema (se beskrivelsen i afsnittet “Ipad i DUS”.)

Arbejde med apps og netbaseret undervisningsmaterialer, der giver et ensartet arbejdsflow.

I historietimerne, hvor vi har brugt de samme apps i undervisningen over et stykke tid, er eleverne blevet mere fortrolige med arbejdsprocesserne. De anvender deres ipad’s som et naturligt redskab til både faglig læsning op opgavebesvarelser.

Arbejde med skybaseret værktøjer, der gør eleverne uafhængige af platforme.

Vi har forsøgt os med at bruge google apps på vores ipads. Det har virket godt med at bruge g-mail i mail-programmet. Til at lave opgavebesvarelser, har vi forsøgt os med sites.google.com, hvor eleverne har kunnet tilgå nogle hjemmesider med opgaver til deres læste tekster.

Behovet for platformuafhængighed har vist sig at være en god ide. Det er ikke alle vores elever der altid ønsker at bruge en ipad, så derfor har det været praktisk at dokumenter og opgaver kan anvendes på flere platforme.

Vi er blevet opmærksomme på at der findes en del web 2.0 værktøjer der ikke kan afvikles på en ipad og man derfor skal være omhyggelig med udvælgelsen af disse, når man planlægger undervisningen.

Ipad i DUS

Ipad projekt – fra januar til juli 2013

DUS

I DUS har vi fortrinsvist brugt ipad på følgende måder:

– skema

– relationsdannelse gennem sociale spil

– belønning

Dags-skema

Formålet er, at eleverne hver dag har et opdateret dagsskema at orientere sig ud fra. I forvejen havde eleverne et fælles skema hængt op på klassens tavle.

Vi ønskede at lave det samme skema tilgængeligt på ipad’en for at se, om eleverne bedre ville orientere sig dér.

Apps brugt: Bamboo Paper

Vi har oprettet en Google konto til klassen, og sat alle ipads op med dens email. I Bamboo Paper har vi oprettet en mappe med 5 individuelle skemaer, én for hver ugedag. Skemaerne er ens i layout, men hver med dagens individuelle skemaer.

Fordelen ved at bruge Bamboo Paper er, at det er let at gå ind og redigere et dagsskema, sådan at de hver dag er helt opdaterede i forhold til ændringer som vikarer, aflyste timer, nationale tests og hvad der ellers måtte være af ændringer i forhold til det faste skema.

En anden fordel er, at Bamboo Paper har en direkte email funktion, så det er hurtigt at sende skemaet til en email adresse.

Det vi gør er, at tilpasse morgendagens skema sidst på eftermiddagen, og sende det på mail til den fælles klasse konto, derefter følge 2 punkter.

1: emailen åbnes på alle ipads og skemaet gemmes i FOTO mappen.

2: FOTO mappen åbnes og vi trykker “gem som baggrund” + “indstil til begge”

Hvis der er en dag uden individuelle ændringer i forhold til det faste skema, ligger billedet allerede i FOTO mappen, og det er ikke nødvendigt at emaile det først.

Nu ligger dagens skema klar som ipad’ens baggrund. Det betyder, at hver gang eleverne skal benytte deres ipad i løbet af dagen, så er dagens skema det første de ser, når de åbner låget, inden de kan taste adgangskoden. Skemaet er også synligt under apps’ene imens de bruger ipad’en.

Konklusion: eleverne lærte at orientere sig efter deres ipad skema, men vi valgte at beholde det kendte tavleskema. Det blevet med at være tavleskemaet som de primært orienterede sig på.

Relationsdannelse gennem spil

Apps brugt: hayday, draw something, clash of clans, candy crush, quiz battle

Formålet med at bruge disse apps har været: 1: at vende noget af eleverne store PC-brug til noget mere socialt orienteret, 2: relationsdannelse elev/elev + elev/voksen.

Det meste af tiden har de apps været brugt uformelt og lyst styret.

Især med Hayday og quiz battle har vi dog prøvet at have det mere i rammer, hvor vi sad alle rundt om bordet op spillede det samme med hinanden, samtidigt.

For det meste har disse spil dog mere været en del af hverdagen, hvor pauser og valgaktiviteter er blevet brugt på dem.

Ofte hører vi ting som “vil du ikke give et ekstra liv”, “hvem kan hjælpe med min båd?”, “er der nogen der vil købe noget billigt brunt sukker?” Osv.

Apps’ene bære selvfølgelig præg af konkurence, men mest af alt handler de om at hjælpe hinanden, hvilket skaber en god stemning og styrker sammenholdet.

Belønning

Vores elever har generelt meget svært ved at deltage i aktiviteter som de ikke er motiverede for. Og de har generelt svært ved at finde motivation i noget som ikke er umiddelbart belønnende for dem.

F.eks. er det meget abstrakt og langsigtet, at motivationen for at knokle med matematik her og nu er, at om 5 år har du mulighed for at søge en uddannelse der giver adgang til drømmejob. Det samme gælder sundheden på sigt, som motivation for at skulle bevæge sig her og nu.

Ofte, når vi skal finde måder at motivere eleverne på, skal det være måder som mere belønner på kort sigt.

Og her har apps vist sig at være en god metode. Det er for det meste billigt, og eleverne er meget motiverede for at få dem.

F.eks. Hvis en elev har problemer med at være motiveret for skolearbejde, kan vi sætte en app i udsigt som belønning for f.eks. en uge, hvor “arbejdsmoralen” er i top.

På den måde får eleven lavet sit arbejde, og får vist sig selv, at arbejdsbyrden faktisk er overkommelig. Eleven lærer noget om sig selv og sin egen formåen, som kan bruges i senere situationer.

Hejsa.

Nu er vi kommet til en opsætning af Google apps – education. Vi vil gerne bruge funktonerne: Kalender, E-mail og Google drive.

Google drive virker fint. Installer appen på din Ipad og log-in. Det virker som det skal.

Noget mere problematisk bliver det, når man skal have Google apps til at virke med E-mail og Kalender.

Opsætningen foregår som Google beskriver på http://support.google.com/a/users/bin/answer.py?hl=en&answer=138740 .

Der er dog et men. Brugernes password skal være det originale unilogin password. Hvis brugerne ikke kender der kan skolens administrator finde det.

I Google apps har man mulighed for at dele kalendere mellem brugere. For at få adgang til de en enkelte kalendere skal den enkelte bruger give adgang til at deres Ipad skal kunne finde de delte kalendere. Det gøres på adressen: http://m.google.com/sync/settings

Sådan virker det meste

/Per

Vi har i dag prøvet appen “Quiz Battel”. Spillet går i ud på at spille mod en modstander, hvor hver spiller skal svare på nogle spørgsmål inden for forskellige emneområder. Den spiller der svare rigtigt på flest spørgsmål vinder. Eleverne har været begejstret for at spille spillet.

/Per

Vi har indkøbt en del apps og vi er nu igang med at prøve dem af. Hvilke af programmerne der fungerer bedst, skal vi nok komme med en anmeldelse af.

/Per